
Uniformsmærker
Uniformen: Den kan købes ny i SpejderSport eller der kan lånes en brugt ved henvendelse til gruppelederen. Der udleveres en T-shirt med "Korsør Spejderne" og et tørklæde ved indmeldelse.
Uniformsmærker: Hos Korsørspejderne placeres de på følgende måde:
- Gruppebånd "Korsør Spejderne" og gren/afdelingsbånd fx "Junior" over venstre lomme. Gruppelogo og Årsstjerne på venstre lomme.
- Arrangementsmærker som ture, lejre, temamøder mv. fx Juletur, Sommerlejr, Ren Natur (Affaldsindsamling) skal sidde på venstre ærme.
- Specielt gruppelogo fx "Trelleborg Kvarteret" og Dannebrog (Danmarksmærke) over højre lomme. Divisionsmærke "Antvorskov Division" på højre lomme.
- Der Danske Spejderkorps Færdighedsmærker og Forløbs-/Fokusmærker fx kniv, sav, økse, orientering, førstehjælp, klar dig selv, mv., Kilometer-/Vandremærker (DDS+specielle), Karlsvognen og uddannelsesmærker samt Hjemmespejd skal sidde på højre uniformsærme.
- Specielle mærker (ikke del af arbejdsstof fra DDS) fx "Bacon", "Skirty", "Snorky", "24/36 timer vågen", "365 Sovepose" mv. på ryggen.
Gruppebånd "Korsør Spejderne" og gren/afdelingsbånd fx "Junior" og Divisionsmærke "Antvorskov Division" udleveres ved indmeldelse.
Øvrige mærker uddeles af grenlederen på et spejdermøde eller ved arrangementets/aktivitetens afslutning.
Se vejledning fra Det Danske Spejderkorps: Uniformsvejledning
Hvorfor får spejderen et mærke: Mærkerne er bevis på en opnået egenskab fx at bruge en kniv, sørge for sikkerhedsafstand, vide hvordan den renholdes mv.
Det Danske Spejderkorps har udarbejdet arbejdsstof (undervisningsmateriale) til alle grene (afdelinger).
Der er Færdighedsmærker som ”Kniv”, ”Sav”, ”Klar dig selv”, "Førstehjælp".
Der er Forløbsmærker som ”Lejrbålsarrangør”, ”Raftebygger”, ”Orienteringsløber”.
Læs mere om mærkerne
Antvorskov Division har også udarbejdet arbejdsstof "Karlsvognen" til alle grene. Der er temaer som ”Lejrliv”, ”Natur” og ”Vi og verden”.
Læs mere om mærket
Hvornår får spejderen mærket: Det er grenlederen der har ansvaret for planlægning af spejdermøder, ture mv. samt at vurdere hvornår et mærke kan udleveres.
Årsstjener og mødeknap kan uddeles ved oprykning.
Opdateret den 27/2-19