
Lotteri - Lillebror Lotteri
Lillebror Lotteriet 2024
1 lod koster 30,- kr. Salgsperiode for Korsør Spejderne: den 19/3 - 16/6-2024
Pengene kan modtages på Mobile Pay "885520" DDS Korsør Spejderne.
Køberen skal helst skrive spejderens navn på eller løbenummer og husk at se kvitteringen på skærmen.
Tak til alle, som har købt et lod, som støtter…
- Aktiviteter for Korsør Spejderne
Korsør Spejderne får 15 kr. pr. lod, som går til at skabe spændende fælles turaktiviteter for spejderne.
Det er vigtigt for spejdergruppen at alle spejderne kan være med, så vi styrker fællesskabet.
I 2024 tager vi på fælles gruppeture: Tænkedag i februar, Sct. Georgsdag i april, fælles Sommerlejr i juli og Antvorskov Divisionslejr i september. Spejderen modtager mindst 1 mærke for hver tur.
I 2023 holdte vi Sct. Georgsdag med åbent hus i april, hvor vi overnattede på Spejdergrunden, fælles Sommerlejr i juli og fejrede 110 års jubilæum med åbent hus i november, hvor vi overnattede på Spejdergrunden.
I 2022 tog vi på "Sov Ude" i maj, hvor vi overnattede i shelters eller telte eller måske uden åben himmel. Spejderne modtog et mærke "Sov Ude 2022" og et mærke for de aktiviteter, som vi laver i løbet af weekenden. Og i 2022 tog vi på "Spejdernes Lejr 2022" med andre spejdere fra Slagelse Kommune. Vi kalder os "Trelleborg Kvarteret", hvor vi er fælles om fx lejropbygning, madlavning, aktiviteter og meget andet. Spejderne modtog mindst 2 mærker for deltagelse.
I 2021 tog vi på fælles gruppetur "Sov Ude" i maj. Endelig er vi kommet tilbage til at kunne afholde spejderture med overnatning. Dog er vi inddelt i patruljer og vi spiser sammen med vores faste patrulje, sover sammen med vores faste patrulje og laver alle aktiviteter sammen med vores faste patrulje. I år blev vi forkælet med en madmor. Spejderne modtog et mærke "Sov Ude 2021" og et mærke "NaturFan" for deltagelse.
I 2020 tog vi på fælles gruppetur "Sov Ude" i maj. Denne tur blev meget anderledes end ellers, da vi afholdte turen sammen hver for sig. For første gang i flere år deltog alle spejdere og ledere. Man deltog ved at sove hjemme i egen seng, i telt i haven eller på en shelterplads. Al kommunikation blev bragt via Discord og YouTube med link på hjemmesiden og i Facebook-gruppen. Spejderne modtog et mærke "Sov Ude 2020" for deltagelse.
Regler og opførelse
Spejderen kan fortælle at beløbet (15 kr.) støtter fælles aktiviteter for børn og unge hos Korsør Spejderne og resten støtter aktiviteter i Børnehjælpsdagen, der arbejde for anbragte børn, der af en eller anden årsag ikke kan bo sammen med deres mor og far..
Salgsperiode for Korsør Spejderne: den 19/3 - 16/6-2024
Spejderen skal ved salg i omgangskredsen og lokalområdet have tørklæde og uniform/T-shirt ”Korsør Spejderne” på.
Hver spejder (husstand) får udleveret et bestemt antal ark. Der bliver ved udlevering noteret dato, løbenummer og spejderens navn.
Det er vigtigt at hver spejder og pårørende er indforstået med, at man hæfter for de udleverede lodder. Det indsamlede beløb kan ikke afleveres kontant ved afregning, men skal indbetales på Mobilepay 885520 senest den 16/6-2024 kl. 21.
Vi forventer at spejderen får solgt alle lodder uden problemer. Hør de andre spejdere ad, hvis der er lodder i overskud, så andre spejdere kan hjælpe med at få alle solgt.
Hvis der er uoverensstemmelse mellem de udleverede/solgte lodder og pengebeholdningen, må spejderen (og pårørende) selv dække forskellen, hvorefter der afleveres til den ansvarlige person.
Lederteamet håber, at alle spejdere og pårørende vil gøre en indsats for at sælge alle lodderne.
TIP: Sæt en streg/kryds på bagsiden af arket for hver lod som betales med Mobilepay. Hvis du ikke vil have kontanter liggende, så indbetal dem løbende via Mobilepay. Husk også at sætte streg/kryds for det antal, som kontanterne dækker. Husk at angive navn og antal (evt. løbenummer)
Sidste år ville nogle personer gerne støtte med et beløb udover salget. Det betales via Mobile Pay "box35094".