
Lotteri
Tak til alle, som har købt et skrabelod til 30 kr., som støtter…
- Aktiviteter for Korsør Spejderne
Korsør Spejderne får 15 kr. pr. lod, som går til at skabe spændende fælles aktiviteter for spejderne. Når vi har solgt 100 stk., så har vi tjent 1.500 kr. til aktiviteter.
Det er vigtigt for spejdergruppen at alle spejderne kan være med, så vi styrker fællesskabet. Spejderne modtager et mærke for deltagelse i gruppeture.
I 2022 tog vi på fælles gruppetur i oktober, da vi samme weekend deltog i Sct. Georg Gildet Korsørs Stjerneløb.
I 2021 tog vi på fælles gruppetur i november, hvor vi fik mad fra forskellige lande.
I 2020 tog vi på fælles gruppetur i maj for at fejre "Sct. Georgs Dag" og tilbyde "Sov Ude" for alle interesserede.
I 2019 tog vi på fælles gruppetur i november med Juletema.
Regler og opførelse
Regler og opførelse for Korsørspejderne ved salg af Lotteri
1 lod koster 30,- kr. Pengene kan modtages kontant eller på Mobilepay (køberen kan skrive dit navn på eller løbenummer og husk at se kvitteringen på skærmen).
Spejderen kan fortælle at beløbet (15 kr.) støtter fælles aktiviteter for børn og unge hos Korsør Spejderne og resten (15 kr.) støtter Børnehjælpsdagen.
Salgsperiode for Korsør Spejderne: forår 2023
Spejderen skal ved salg i omgangskredsen og lokalområdet have tørklæde, uniform/T-shirt ”Korsør Spejderne” på.
Hver spejder får udleveret et bestemt antal lodder samt et kort med Mobile Pay nummeret. Der bliver ved udlevering noteret dato, løbenummer og spejderens navn.
Det er vigtigt at hver spejder og pårørende er indforstået med, at man hæfter for de udleverede lodder.
Det indsamlede beløb kan ikke afleveres kontant ved afregning, men skal indbetales på Mobile Pay (nummeret er angivet på det medfølgende kort).
Hvis der er uoverensstemmelse mellem de udleverede/solgte lodder og pengebeholdningen, må spejderen (og pårørende) selv dække forskellen, hvorefter beløbet indbetales på Mobile Pay.
Bestyrelsen håber, at alle spejdere og pårørende vil gøre en indsats for at sælge alle lodder inden den sidste salgsdato (som fastsættes af spejdergruppen og ikke nødvendigvis er den samme slutdato som angivet på lodderne).
TIP: Sæt en streg/kryds på bagsiden af arket for hver lod som sælges/betales med Mobile Pay.
Hvis du ikke vil have kontanter liggende, så indbetal dem løbende via Mobile Pay. Husk også at sætte streg/kryds for det antal, som kontanterne dækker. Husk at angive navn og antal (evt. løbenummer)