Friluftsliv for voksne
Center for Psykosocial Udvikling Slagelse, Netværkshusene CPUS/Birkehuset kommer på besøg hos Korsør Spejderne
Uge 40-50:
Vi mødes hver uge ved Birkehuset, Egersundvej 30. Tjek mødetid på https://aktivforsindet.dk/aktivitet-cpus/
Forventet opstart af 8 ugers forløb med tilmelding i januar 2022.
Forventet program:
Hver gang går vi tur i lokalområdet og måske samler planter til fx te. Turen tilpasses den fysiske tilstand hos den enkelte deltager, hvilket betyder at vi ofte deles i flere hold. Når vi er tilbage, kan vi sidde omkring et bål eller lave naturfitness. Alle deltagere hjælper med oprydning. Netværkshusene medbringer kaffe/te/kakao og måske en kage bagt om tirsdagen og ofte laver vi en snack over bålet. Det kan anbefales at der spises en snack inden ankomst.
Personale fra Netværkshusene vil sammen med frivillige instruktører igangsætte aktiviteterne.
Temaer:
Hver onsdag har vi fokus på nærvær i naturen, og vi udforsker og mærker hvad naturen kan hjælpe os med i forhold til trivsel og sundhed. Vi går stillevandring, laver åndedrætsøvelser, og kan supplere med styrketræning og fitnessøvelser.
I ulige uger kan vi også have fokus på de mere praktiske opgaver som at lære at tænde bål, lave bålmad, lære at snitte med en kniv/dolk, bygge en bivuak eller et spisebord og meget andet. Vi har fået te hver gang og smagt på fx baconbidder, snobrød med pesto og pandekager.
Praktisk:
Husk et liggeunderlag og evt. et tæppe, hvis du vil med på gåturen. Husk regntøj, hue/vanter, varmt tøj (i flere lag) og sko/støvler - som kommer til at lugte af bål.
Hvis du har dolk/kniv, tændstål, arbejdshandsker, siddepude eller andet friluftsudstyr, må du meget gerne tage det med.
Tilmelding:
Alle voksne er velkomne. Man kan være med hver gang eller bare en enkelt gang.
Borgere tilknyttet Netværkshusene Birkehuset, Godthåb og Rosenhuset er især velkomne og der vil være personale til stede samt fælles transport.
Voksne uden tilknytning til CPUS bedes rette henvendelse til et af Netværkshusene.
Der kan være oprettet tilmelding til det enkelte arrangement efter først til mølle-princippet.
Opdeling i hold:
Borgere og medarbejdere tilknyttet CPUS vil blive opdelt i hold fra hvert hus (Birkehuset, Godthåb, Rosenhuset). Der udpeges en instruktør til hver hold. Netværkshusene fastsætter antallet af deltager pr. hold.
Covid-19 Retningslinjer:
Retningslinjer i Netværkshusene er gældende. Der skal bruges håndsprit og mundbind/visir ved adgang til Birkehuset.
Det er altid deltagerens ansvar at være med til at overholde gældende retningslinjer vedr. Covid-19.