I år går turen til det dejlige spejdercenter, Næsbycenteret hvor der er massere af aktiviteter, og eventyr at give sig til og kaste sig ud i.
grunden ligger i skønne omgivelser lige uden for Næstved, ikke mere end 40 minutter fra spejdergrunden i Korsør.
så kom og vær med på en super hyggelig og spændende sommerlejr.
FORVENTNINGER TIL SPEJDEREN:
Vi forventer at spejderen lytter og udfører aktiviteter, som er bestemt af lederne. Det gælder også forbud. Hvis man er ked af det, så snak med en leder. Man må ikke gå fra gruppen/lejrpladsen uden tilladelse. Hvis spejderen ikke overholder de anvisninger som lederne giver, så kan der være grund for hjemsendelse for egen regning. Vi kan gøre meget for at spejderen føler sig godt tilpas - også ved overnatning/ingen overnatning kan der findes en løsning.
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
*Fælles grej: Tirsdag den 17/6 kl. 17-20 er afsat til pakning af fælles grej.
*Transport: Der vil være sammenkørsel fra spejdergrunden og hvis du/i har mulighed for at køre enten frem eller tilbage må der gerne gives besked til Thor Jespersen.
*Madpakke: Der skal medbringes en madpakke og kop til lørdagens aftensmad den 19/07.
*Oppakning
Rygsækken/taske og turtaske skal kunne bæres langt mindst 10 km. Turtasken skal kunne bæres hele tiden mindst 20 km. Rygsækken/taske med bærestropper kan ved behov placeres i hjælperens bil under transport og i teltet/sovepladsen.
*Pakkeliste: Se lommebog eller spørg spejderlederen. Alt skal så vidt muligt pakkes i rygsækken. Ingen løse bæreposer! Lille turtaske: drikkedunk og en madpakke. Der skal være plads til vindjakke/regntøj.
*Sygesikringsbevis/Sundhedskort skal medbringes: Mikro: Afleveres til den udvalgte spejderleder ved afrejse. Returneres ved hjemkomst. Andre spejdere sørger for at det er med i turtasken.
*Medicin: Ingen spejdere må indtage medicin uden aftale med den udvalgte spejderleder. Dette gælder også for håndkøbsmedicin. Spejderen medbringer medicinen i doseringsæske eller i original beholder med doseringsvejledning i afmærket pose efter aftale med den udvalgte spejderleder.
*Mobiltelefon (og øvrigt elektronisk udstyr): Medbringes på eget ansvar, også hvis denne inddrages af lederne. Der vil være mulighed for opladning/samtaler/brug i bestemte tidsrum og/eller efter aftale med den udvalgte spejderleder.
*Lommepenge: max 200 kr. Der er en slikbutik på campingpladsen og mulighed for indkøb i Spejder Sport Næstved.