Vi holder arbejdsdag den 30/9 kl. 10-15 og den 28/10 kl. 10-15. Kom i det omfang og tidsrum du kan.
Alle kan give en hånd med når vi gør Spejdergrunden klar til vores 110 års Jubilæum.
Meld gerne tilbage om I kommer eller ej.
Hvis du ikke kan denne dag, men gerne vil hjælpe på en anden dag, så giv besked til spejderleder Mie.
På de kommende arbejdsdage vil der være fokus på
1) Spejderhytten: male indvendigt, male terassen, opmåle/lave trappe ved hoveddør
2) Bålhytten: male stolperne, slibe/male bordplade, opmåle/lave nye bænke
3) Borde-bænke-sæt: reparere, slibe, male
4) Parkeringspladsen: opmåle areal, fjerne jord, bestille/hente/udlægge grus, lave skilte
5) Spejdergrunden: fjerne ukrudt, flytte flagstangen, beskære buske mod vejen
6) Aktivitetslokale: male udvendigt
Nogle opgaver kan vi nå 👍
Nogle opgaver er ønsker 🍀
Nogle opgaver er betinget af din viden og erfaring 💪
Alle opgaver er betinget af den hjælp du giver ❤️
Husk god og fornuftig påklædning, evt værktøj, mad/drikke/kop og selvfølgelig godt humør. Vi spiser sammen ca. kl. 13, hvor vi også får snakket og hygget. Der er mulighed for kaffe/te/kakao/vand hele dagen og der er kage efter frokost.
Vi holder arbejdsdage for at holde omkostningerne for driften nede, så vi kan bruge det meste af kontingentet på aktiviteter sammen med spejderne. Korsør Spejderne ejer Spejdergrunden og alle bygningerne, hvilket giver os højere omkostninger end andre foreninger, da kommunen ofte ordner deres beplantning, vandhaner mv.
Det er derfor vigtigt for Korsør Spejderne at alle er med til at hjælpe på arbejdsdagene.
Bestyrelsen håber at se en masse spejdere og pårørende.