Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Patruljer
    • FamilieSpejd (børnehave)
    • MikroSpejd (0.-1.kl.)
    • MiniSpejd (2.-3.kl.)
    • JuniorSpejd (4.-5.kl.)
    • TropSpejd (6.-9.kl.)
    • KlanSpejd (16-24 år)
  • Kalender
  • Aktiviteter
    • Opstart - første møde
    • Gruppetur
    • Divisionsevents
    • Stjerneløb
    • Efterårsløb
    • Lotteri - Julekalender
    • Fredslys Optog
    • Juleafslutning
    • Tænkedag
    • Mohrondoløb
    • Forårsløb
    • Lotteri - Lillebror Lotteri
    • Sommerafslutning
    • Sommerlejr
    • Dåseringe
  • Information
    • Kommunikation
    • Login i Medlemsservice
    • Medlemsskab
    • Logo-T-shirt
    • Udstyr
    • Uniformsmærker
    • Knivlov
    • Flagregler
    • Forsikring
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Lederne
    • Bestyrelsen
    • Grupperådsmøde
    • Jubilæum 110 år i 2023
    • Spejdergrunden, Korsør Lystskov 3
    • Oasen, Revvej 88
  • Spejderdag
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
FamilieSpejd (børnehave) MikroSpejd (0.-1.kl.) MiniSpejd (2.-3.kl.) JuniorSpejd (4.-5.kl.) TropSpejd (6.-9.kl.) KlanSpejd (16-24 år)
Korsør Spejdernes tørklæde med farver fra Korsoranernes grønne tørklæde og 1. Korsør Trops blå og gule tørklæde

Korsør Spejderne

Korsør Spejdernes tørklæde med farver fra Korsoranernes grønne tørklæde og 1. Korsør Trops blå og gule tørklæde
Fotograf
DDS

Jubilæum 110 år for Det Danske Spejderkorps i 2023

med Åbent hus 4. november 2023

Nuværende og tidligere medlemmer, spejdere fra alle korps, samarbejdspartnere, andre foreninger, erhvervslivet og øvrige med tilknytning er velkomne. Spejdere i uniform kan optjene et specielt jubilæumsmærke ved deltagelse i spejderaktiviteterne til Åbent hus.

Har du haft tilknytning til Det Danske Spejderkorps i Korsør og har gode historier/fotos/materiale, så må du gerne rette henvendelse til Gruppelederen Marianne Aaløkke Vinther, m.a.vinther@gmail.com

 

Korsør Spejderne holder til på Spejdergrunden, Korsør Lystskov 3, 4220 Korsør

Læs mere om aldersgrupperne/klassetrin og mødetidspunkter under Patruljer. Kontakt venligst Spejderlederen for flere oplysninger.

Alle spejdermøder, aktiviteter og sommerlejr findes i Kalender. Vi følger skoleferierne i Slagelse Kommune.

På forsiden findes aktiviteter med tilmelding. Alle aktiviteter findes i Kalender og beskrevet generelt under Aktiviteter.

Oplysninger om medlemskab, udstyr og forsikring findes under Information. 

Facebook-side for alle: https://www.facebook.com/korsoerspejderne 

Facebook-gruppe for medlemmer og pårørende: https://www.facebook.com/groups/391522814292163/ 

 

Fakta om Det Danske Spejderkorps: www.spejder.dk

Vi er en børne- og ungdomsbevægelse, hvor alle er velkomne og hvor børn og unge udvikles til vågne og selvstændige mennesker. Vi er ca. 36.000 medlemmer, og korpset har eksisteret siden 1910 og er en del af verdensspejderbevægelsen, som tæller 38 mio. medlemmer.

Fakta om Korsør Spejderne: www.korsoerspejderne.dk

Der har været spejdere i Korsør siden 1913: Korsoranerne, Søspejderne og 1. Korsør Trop. Spejdermøllen på Fjordvænget og "Hytten i skoven" i Korsør Lystskov var ejet af Søspejderne og Korsoranerne i fællesskab. Oasen i Birkemoseanlægget var ejet af 1. Korsør Trop. I 1977 blev Spejderhytten i Korsør Lystskov opført.

Korsoranerne og 1. Korsør Trop gennemgik en sammenlægning i 2007, hvorefter Korsør Spejderne så dagens lys og fik ejerskabet af Oasen og "Hytten i skoven". Spejdermøllen blev overtaget af Søspejderne og herefter solgt, hvorefter de fik lokaler i Korsør Lysbådehavn.

I 2016 besluttede Korsør Spejderne at flytte alle møder til "Hytten i skoven", hvorefter Sct. Georgs Gildet Korsør overtog Oasen.

Nu er vi på "Spejdergrunden" i Korsør Lystskov ("Hytten i skoven"), hvor vi har et opvarmet hus med køkken-alrum, depot og toilet samt bålhytte, aktivitetslokale, shelter, materiale- og brændeskur og masser af plads i vores egen skov.

(Opdateret den 12/9-2023 Marianne Aaløkke Vinther)

 

Pressemeddelelse oktober 2023

110 år med spejdere i Korsør!

  • 4 jubilæer fejres i spejderverdenen

Alle børn og unge i Korsør kan vælge, om de vil være Blå Spejder eller Søspejder. Og alle voksne kan vælge at blive frivillig spejderleder eller blive medlem af Sct. Georgs Gilderne, Spejderidéen for voksne. Sådan er det i dag, og sådan har det været i mange år - rigtig mange år og det skal fejres! 

Vi har mødt Marianne Aaløkke Vinther fra Korsør Spejderne, som fortæller begejstret om hele 4 spejderjubilæer i 2023.

En gang spejder, altid spejder

“Det hele startede i 1913, hvor den første drengespejderpatrulje med de gule uniformer blev oprettet i Korsør”, fortæller spejderleder Marianne Aaløkke Vinther. Det var kun få år efter at Det Danske Spejderkorps blev stiftet på landsplan i 1910, og dengang var det kun for drenge. De Danske Pigespejdere med de blå uniformer startede i Korsør i 1922. Der blev bygget 3 spejderhytter og restaureret en mølle indtil spejderne nu er på Spejdergrunden i Korsør Lystskov, hvor der fejres 110 års jubilæum med Åbent hus den 4. november for Det Danske Spejderkorps i Korsør.

Sct. Georgs Gilderne begyndte i 1933 og er ikke kun for tidligere spejdere; alle voksne, der går ind for spejderidéen, kan være med her. “Navnet kommer af at Sct. Georg er spejdernes skytshelgen og det er måske lidt gammeldags. Ude i verden kaldes det Fellowship, som nok fortæller bedre, hvad det går ud på”, fortalte Lily Bahnsen fra Sct. Georgs Gildet Korsør i foråret, da deres 90 års jubilæum blev fejret. Sct. Georgs Gildet Korsør holder til i Spejderhytten Oasen i Birkemoseanlægget. 

I 1943 stiftede nogle af spejderlederne en ny gruppe; Søspejderne, også under Det Danske Spejderkorps. Mange kender Søspejderne for deres salg af juletræer og deltagelse i Havnedage/Maritim Kulturuge. Korsør Sø Søspejderne fejrer deres 80 års jubilæum i år og efter flytningen fra Spejdermøllen på Fjordvænget har de siden 2006 holdt til ved deres fartøjer og faciliteter i Korsør Lystbådehavn.

Gennem stor forberedelse blev drenge- og pigekorpset blev slået sammen på landsplan i 1973, så der fejres også sammenlægningens 50 år jubilæum for Det Danske Spejderkorps. Herefter blev standarduniformen blå med grønt tørklæde. Korsoranerne stammer fra 1973 efter en sammenlægning af 1. Korsørs drenge og 2. Korsørs piger. Korsoranerne og 1. Korsør Trop gennemgik en sammenlægning i 2006, hvorefter Korsør Spejderne så dagens lys med spejdere i blå uniform og grønt tørklæde med gul kant og flyttede fra Spejdermøllen til Spejderhytten Oasen.

Korsør Spejderne er nu på Spejdergrunden i Korsør Lystskov, hvor spejdergruppen har flere bygninger og masser af plads i deres egen skov. Siden 2016 har de fået et kæmpe løft i form af bålhytte, aktivitetslokale samt maling af udvendigt træværk på Spejderhytten. Der arbejdes på den indvendige istandsættelse med nyt køkken-alrum. På selve grunden har spejdergruppens frivillige dannet nye områder til aktiviteter, klippet hæk og dermed åbnet op for indblik på grunden og de er i gang med at anlægge en større parkeringsplads. 

Borgmesteren bliver spejder for en dag

Det Danske Spejderkorps Korsør Spejderne holder spejdermøder for børnehavebørn og deres pårørende, for 0.-9. klasse og for 16-24 år og Korsør Søspejderne holder spejdermøder for 0.-9.klasse og for 16-24 år. Som voksen kan man være med i Sct. Georgs Gildet Korsør i Oasen.  “Alle spejderledere er frivillige og de er højt engageret i at lave spejderaktiviteter sammen med børn og unge”, siger Marianne med stolthed. 

Borgmester Knud Vincents deltager i Åbent hus for fejringen af 110 års jubilæum den 4. november 2023 kl. 12-15 hos Korsør Spejderne, Korsør Lystskov 3, 4220 Korsør, da han og flere byrådsmedlemmer har fået stor tilknytning til alle spejdergrupper i Slagelse Kommune efter deltagelse på Spejdernes Lejr i 2017 og i 2022. Alle nuværende og tidligere medlemmer, spejdere fra alle korps, byrådsmedlemmer, samarbejdspartnere, andre foreninger, erhvervslivet og øvrige med tilknytning er velkomne til at deltage. 

 

Venlig hilsen

Det Danske Spejderkorps Korsør Spejderne

Korsør Lystskov 3, 4220 Korsør

Bestyrelsesformand Betinna Schadegg Nielsen, betinna_schadegg@hotmail.com

Gruppeleder Marianne Aaløkke Vinther, m.a.vinther@gmail.com, tlf. 29267571

 

 

Facebook opslag den 5/11-2023

Tak til alle jer, som mødte op eller som har sendt lykønskninger til fejringen af 110 års jubilæum for 

Det Danske Spejderkorps i Korsør lørdag den 4. November 2023. 

Marianne Aaløkke Vinther og Thor Jespersen, gruppeledere hos Det Danske Spejderkorps Korsør Spejderne, vil på vegne af spejdergruppen takke følgende:

● Sct.Georgs Gildet Korsør for at være en del af dette jubilæum og for at Korsør Spejderne måtte være med til at fejre jeres 90 års jubilæum i foråret. 

● Ove Olsen for den flotte terasse og forstærkning af gavlen, som Korsør Byggeservice har lavet. Ole var aktiv spejder i 1950'erne og nu med i Sct.Georgs Gildet Korsør. 

● Vores nabo Lystskov Camping gør et stor arbejde for at holde øje med Spejdergrunden, hvilket vi er meget taknemmelige for. De havde i dagens anledning udlånt deres arealer til brug for vores gæster. 

● Korsør Erhvervsforening, Korsør Kulturhus, Korsør holder sammen og FGU Korsør Kløverhaven for at Korsør Spejderne må være en del af jeres arrangementer.

● Borgmester Knud Vincents, tidligere borgmester Stén Knuth samt nuværende og tidligere byrådsmedlemmer fra Slagelse Kommune som gennem årene har valgt at støtte spejdere ved deltagelse i vores aktiviteter fx Spejdernes Lejr 2017 og Spejdernes Lejr 2022 og økonomisk støtte til spejdergruppens faciliteter i 2016.

● Børnehjælpsdagen for at give spejdergruppen mulighed for at hjælpe andre børn og unge ved salg af lotteri 2 gange om året.

● Sjællandske Medier for at have omtalt jubilæet. 

● Pokalbutikken for at have produceret jubilæumsmærket.

● Tina L Arbejdstøj for at producere spejdergruppens T-shirts. 

● Danmarks Samfundet Storebælt for gavekort og Dannebrogsflag.

● Trelleborg Spejderne og Solskinstroppen for pynteøkser samt Korsør Sø Søspejderne for det maritime kortspil.

● Det Danske Spejderkorps ved Korpsledelsesmedlem Thomas Frankel Goul og generalsekretær Morten Gade

● Det Danske Spejderkorps Antvorskov Division ved DC Hans Koch og DC Tina Andersen

● Nuværende og tidligere spejdere fra Korsør, Slagelse Kommune og Antvorskov Division. Dejligt at se så mange.

● Og ikke mindst så vil vi takke spejdergruppens spejdere, pårørende, bestyrelse og lederteamet for at sørge for at denne fejring kunne lykkes.

 

Vi er meget taknemmelige for alle lykønskninger, for fremmødet og for gaverne. 

Hilsen 

Marianne Aaløkke Vinther Gruppeleder 

og

Thor Jespersen Gruppeleder 

 

 

 

 

 

Fakta

Hvad er spejder?

Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsbevægelse, hvor alle er velkomne og hvor børn og unge udvikles til vågne og selvstændige mennesker. Vi er ca. 36.000 medlemmer, og korpset har eksisteret siden 1910 og er en del af verdensspejderbevægelsen, som tæller 38 mio. medlemmer. 

 

Vi er spejderne. Spejdertørklædet er en del af vores officielle uniformering og bæres altid af stort set alle spejdere i hele verden. Spejdertørklædet er også et symbol på et led i en kæde, der smeder spejdere på tværs af lande sammen. Knuden, der binder enderne sammen, tjener som en påmindelse om at gøre én god gerning om dagen.

Til spejder er vi ude i naturen, hvor vi bliver gode til at samarbejde, og vi udfordrer os selv og hinanden på ture, spejderløb og lejre. Vi lærer ved selv at finde løsningen på udfordringer og opgaver sammen med vores spejderkammerater frem for, at de voksne fortæller præcis, hvordan det skal gøres. Derudover tager vi spejdermærker, leger lege og lærer at klare os selv i naturen og derhjemme.

Alle spejdergrupper er udelukkende drevet af frivillige kræfter. Det vil sige, at alle spejderledere ikke får penge for hver uge at lave fede spejderaktiviteter for spejderne. I mange spejdergrupper betyder det, at forældre har en afgørende rolle i at hjælpe med kørsel, arrangementer, ture og rengøring af hytten. 

Spejdergrupperne samarbejder med forskellige foreninger, organisationer, virksomheder, institutioner og forskellige afdelinger i kommunen, som bruger faciliteterne til teambuilding, kompetenceudvikling, naturdannelse og friluftsliv.

Link

Det Danske Spejderkorps: www.spejder.dk

Korsør Spejderne: www.korsoerspejderne.dk

Korsør Sø Søspejderne: www.korsoer-soe.dk

Sct. Georgs Gilderne: www.sct-georg.dk

(Opdateret den 27/8-2024)

Praktisk information

Gruppeleder Thor Jespersen, gruppeleder@korsoerspejderne.dk

Bestyrelsesforperson Kasper Brügge, bestyrelse@korsoerspejderne.dk

Henvendelse om udlejning skal ske til:

Gruppekasserer Lasse Ottenfeldt, lasse.ottenfeldt@gmail.com, tlf. 30267419, træffetid telefon tirsdag kl. 18-20

Kontakt

Adresse

Korsør Spejderne
Korsør Lystskov 3
4220 Korsør
Danmark

Filer

Tårnborgvej 1930
Birkemoseanlægget 2023
Spejdermøllen 1970
Spejdergruppen 2021
Korsør Lystskov 2023

Arrangementer

10. maj

Gruppetur Skt.Georgsdag NY DATO

10. maj - 11. maj
Se arrangement
19. jul

Sommerlejr 2025 for børn

19. jul - 23. jul
Se arrangement
5. sep

Klargøring til overnatning

5. sep
Se arrangement
6. sep

Nat i naturen overnatning

6. sep - 7. sep
Se arrangement
Se alle arrangementer fra Korsør Spejderne

Kontakt

Korsør Spejderne
Korsør Lystskov 3
4220 Korsør
Danmark

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo